Hvad forhindrer Jer I at nå den ønskede situation?
Hvor vil I gerne hen som virksomhed? Hvorfor er det vigtigt og hvad forhindrer Jer i at nå derhen?
… Og tager I udviklingen seriøst eller lader I den daglige drift lede jer tilfældigt?
Som udviklingskonsulent hjælper jeg virksomheder med at nå deres ønskede situation. Det kan være et ønske om vækst – også på bundlinjen, stærkere kultur, tiltrækning af kunder, bedre trivsel, nye medarbejdere, bedre samarbejde og teamudvikling.
Udvikling på abonnement
Den største trussel mod den ønskede udvikling er den daglige drift.
Derfor tilbyder jeg virksomheder at være fast udviklingspartner.
Sammen fastsætter vi målet og afdækker forhindringerne. Herefter mødes vi én til to gange pr. måned for at evaluere igangværende indsatser og planlægge de næste, og skridt for skridt kommer vi i mål.
Vi er også et konsulenthus
Selvom jeg opererer under eget navn i en enkeltmandsvirksomhed, har jeg en flok dygtige samarbejdspartnere, som træder til for at løse opgaver, der ikke ligger inden for mine kernekompetencer.
Det afgørende er, at du som kunde når den ønskede udvikling. Som udviklingskonsulent faciliterer jeg din udvikling, med hjælp fra specialister, som jeg har fuld tillid til, bl.a. indenfor salg af virksomheder, ejeraftaler, rekruttering, produktionsoptimering, juridisk HR og markedsføring.
Eksempler på udviklingsopgaver
Vores medarbejdere skal trives bedre på arbejde
En lang periode med uro på ledelsesfronten havde skabt en kultur af skrøbelig selvledelse blandt personalet. Der var meget sygefravær, mærkbar mistrivsel og medarbejdere og afdelinger modarbejdede hinanden. I løbet af 10 måneder blev trivslen hævet med 20% og sygefraværet sænket med 27%.
"Jeg er træt af at være chefen!" sagde ejerlederen...
Ejerlederen i en produktionsvirksomhed i metalbranchen var træt af excelark og strategi, og ville tilbage på gulvet og være et godt eksempel for sine ansatte. Her blev der ansat en administrerende direktør.
Vi vil være den frække dreng i klassen...
En nystartet virksomhed med en ambition om disruption i branchen, havde brug for en strategi for især kommunikation og synlighed.
Vi vil være kendt for kvalitet og ordentlighed
En virksomhed i byggebranchen ønskede at styrke deres identitet og opnå en rolig organisk vækst, baseret på tillidsfulde samarbejder med kunder, der vælger dem igen og igen pga. kvalitet, ordentlighed og virkeligt godt håndværk. I denne virksomhed har jeg været tilknyttet som fast udviklingskonsulent gennem snart 7 år, hvor virksomheden har gennemgået generationsskifte og fordoblet deres produktionsareal.
Samarbejdet mellem afdelingerne skal styrkes
Et nyt team af tre ledere, med ansvar for hver deres afdeling, skulle kende hinandens styrker og svagheder og have værktøjerne til at sikre samarbejdet mellem afdelinger, med fokus på sikker overlevering af opgaver, klare processer og tydelig kommunikation.