Opsamling på workshop på Kirurgisk Afdeling, Sygehus Sønderjylland, 30. september 2026. 

Vi gider ikke have stress

Denne artikel er tænkt som en forlængelse af workshoppen.

Her kan du gå lidt mere i dybden med de emner, vi har arbejdet med undervejs, og vende tilbage til pointerne i dit eget tempo.

Under hvert tema finder du en kort uddybning, relevante kildehenvisninger og forslag til artikler og fagligt materiale, hvis du har lyst til at læse videre.

Formålet er ikke, at du skal huske det hele fra workshoppen, men at du efterfølgende har et sted, hvor du kan genfinde viden, refleksioner og konkrete perspektiver på stress, trivsel og mental robusthed i en travl hverdag.

For at gøre det lettere for dig, kan du hoppe herfra og direkte til det afsnit, du skal bruge.

• Forskellen på travlhed og stress
• Hjernen kan øge din stress
• Faktorer der beskytter mod stress
• 5 veje til mere trivsel
• Værktøj #1: Modellen af verden
• Værktøj #2: Alarm-sprog
• Værktøj #3: Fakta og følelser
• Værktøj #4: Mentaltræning

Fra travlhed til stress – når kroppen ikke længere får lov at falde til ro

Hvad er forskellen på travlhed og stress?

Travlhed og stress er kke det samme. Man kan have meget travlt uden at være stresset, og man kan være stresset uden nødvendigvis at have en fyldt kalender. Forskellen ligger især i oplevelsen af krav i forhold til de ressourcer, man har til rådighed. NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,  beskriver trivsel som tæt forbundet med balancen mellem krav, kompetencer og ressourcer i arbejdsmiljøet. nfa.dk

Travlhed – højt tempo med oplevelse af kontrol

Travlhed betyder, at der er mange opgaver, højt tempo eller meget, der kræver vores opmærksomhed. Men så længe vi oplever, at vi kan håndtere situationen, bevare overblikket og prioritere, kan travlhed være både stimulerende og meningsfuld.

Man kan være træt efter en travl dag og stadig have det godt. Et vigtigt kendetegn er, at systemet falder ned igen, når belastningen ophører. Vi kan holde pause, gå hjem, sove og få energi tilbage.

Når travlhed bliver til mentalt stress

Problemet opstår, når kravene begynder at opleves som større end vores muligheder for at håndtere dem. Det kan eksempelvis ske, når der gennem længere tid er for mange opgaver, for lidt tid, uklare prioriteringer, følelsesmæssige belastninger eller utilstrækkelig mulighed for restitution.

Det er her, det giver mening at tale om mentalt stress.

Tankerne begynder måske at ændre karakter:

• “Hvordan skal jeg nå det hele?”
• “Jeg er allerede bagud.”
• “Jeg må ikke lave fejl.”
• “Jeg burde kunne klare mere.”
• “Jeg kan ikke overskue det.”

Opmærksomheden bliver lettere fanget af problemer og potentielle trusler. Man kan opleve tankemylder, irritabilitet, bekymring, manglende koncentration og sværere ved at prioritere.

NFA beskriver stress som en reaktion på en belastning eller trussel og understreger, at stress i sig selv ikke er en sygdom. Kortvarige stressreaktioner er en naturlig del af menneskets måde at håndtere udfordringer på. nfa.dk

Kroppen forsøger faktisk at hjælpe os

Når hjernen vurderer, at situationen kræver ekstra ressourcer, aktiveres kroppens alarmsystem. Det sympatiske nervesystem øger beredskabet, og stresshormoner som blandt andet adrenalin og kortisol er med til at gøre os klar til handling.

Pulsen kan stige. Vejrtrækningen ændres. Musklerne spændes. Opmærksomheden skærpes, og kroppen frigiver energi.

Det er ikke en fejl i systemet. Tværtimod er det en overlevelsesmekanisme, der gennem evolutionen har gjort os bedre i stand til at reagere hurtigt på fare og andre akutte krav. NFA beskriver netop stressreaktionen som biologisk udviklet til at hjælpe kroppen med at reagere på fare. nfa.dk

Ved kortvarigt pres er denne reaktion nyttig. Vi bliver simpelthen gjort klar til at præstere.

Hvornår bliver det fysiologisk stress?

I workshoppen skelner vi pædagogisk mellem travlhed, mentalt stress og fysiologisk stress. Men biologisk er grænserne ikke skarpe: kroppen kan begynde at reagere fysiologisk allerede meget tidligt.

Pointen med opdelingen er derfor ikke, at stress altid udvikler sig i tre faste trin. Pointen er at blive opmærksom på, hvornår belastningen ikke længere kun opleves som travlhed, men begynder at sætte sig mere vedvarende i tanker og krop.

Hvis alarmsystemet aktiveres igen og igen uden tilstrækkelig restitution, kan kroppen få sværere ved at vende helt tilbage til udgangspunktet.

Det kan blandt andet vise sig som:

• hjertebanken eller indre uro
• spændinger i kroppen eller hovedpine
• søvnproblemer
• træthed og manglende energi
• koncentrations- og hukommelsesproblemer
• kortere lunte eller større følelsesmæssig sårbarhed
• fordøjelsesproblemer eller ændret appetit

NFA fremhæver, at længerevarende stress kan være skadeligt, og at manglende hvile og mulighed for restitution kan være en del af stressbelastningen. nfa.dk

Det vigtigste er ikke at vente på, at kroppen råber

Stress udvikler sig ofte gradvist. Derfor er det værd at reagere på de tidlige signaler frem for først at gøre noget, når kroppen siger helt fra.

Spørg eksempelvis dig selv:

Kan jeg stadig koble fra?
Hvis arbejdet fortsætter i hovedet hele aftenen og natten, er det værd at være opmærksom.

Kan jeg stadig prioritere?
Når alt begynder at føles lige vigtigt og lige akut, kan det være et tegn på overbelastning.

Restituerer jeg?
Bliver energien genopbygget efter søvn, pauser og fridage, eller starter jeg allerede dagen med underskud?

Har min adfærd ændret sig?
Måske arbejder du længere, springer pauser over, isolerer dig eller bliver mere irritabel.

Hvad kan man gøre?

Det første skridt er ikke nødvendigvis at “blive bedre til at klare stress”. Det kan være vigtigere at undersøge hvad der skaber belastningen, og hvilke ressourcer der mangler.

Det kan blandt andet være relevant at:

• skabe tydeligere prioriteringer
• tale med leder eller kolleger om arbejdsmængde og ressourcer
• beskytte pauser og restitution
• sætte grænser for, hvor arbejdet får lov at fylde
• søge støtte frem for at forsøge at løse alt alene
• være opmærksom på søvn, bevægelse og kroppens øvrige behov

På arbejdspladsen handler forebyggelse derfor ikke kun om den enkelte medarbejders evne til at håndtere pres. Arbejdets organisering, ledelse, samarbejde og mulighed for indflydelse spiller også en vigtig rolle. nfa.dk

Hvis symptomerne bliver ved, forværres eller påvirker søvn, arbejdsevne eller hverdagsliv markant, bør man tage dem alvorligt og søge hjælp, eksempelvis hos egen læge.

Kort fortalt

Travlhed:
Der er meget at lave, men jeg oplever stadig kontrol og kan komme ned i gear igen.

Mentalt stress:
Jeg begynder at opleve kravene som større end mine ressourcer. Tankerne kører, og overblikket bliver dårligere.

Fysiologisk stress:
Kroppens alarmsystem er aktiveret så ofte eller så længe, at belastningen i stigende grad mærkes fysisk, og restitutionen bliver utilstrækkelig.

Den vigtigste pointe er derfor:

Stress opstår ikke, fordi kroppen gør noget forkert. Stressreaktionen er kroppens forsøg på at hjælpe os. Problemet opstår, når den bliver aktiveret for ofte eller for længe, uden at vi får mulighed for at vende tilbage til ro og genopbygge vores ressourcer.

Når hjernens alarmsystem holder os fast

Når vi bliver pressede, er det ikke kun vores tanker, der ændrer sig. Hele hjernen begynder i højere grad at prioritere overlevelse, hurtige vurderinger og handling.

Det giver god mening, hvis vi står i en akut farlig situation. Men hvis presset varer ved, kan det samme system være med til at fastholde os i en stresstilstand.

En central del af denne reaktion er amygdala.

Amygdala kan beskrives som hjernens alarmcentral. Den hjælper os med hurtigt at registrere, om noget kan være farligt, truende eller kræver øjeblikkelig opmærksomhed. Når amygdala vurderer, at der er grund til alarm, sætter den gang i en række reaktioner, som gør os klar til at handle.

Det sker hurtigt og ofte, før vi når at tænke situationen grundigt igennem.

For at forstå det kan man bruge tre forskellige billeder af hjernen. De er ikke bogstavelige beskrivelser af tre adskilte hjerner, men de kan hjælpe med at forklare, hvorfor vi reagerer, som vi gør.

Faktorer, der beskytter mod stress

18. september 2026 offentliggjorde Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø en analyse af syv positive faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Analysen bygger på data fra National Overvågning af Arbejdsmiljøet – Lønmodtagere (NOA-L) og viser, at faktorerne blandt andet hænger sammen med trivsel, mentalt helbred, kvalitet i opgaveløsningen, sygefravær og jobskifte. De kan både gøre det lettere at håndtere høje krav i arbejdet og i sig selv bidrage positivt til trivslen. nfa.dk

Listen nedenfor kan bruges som et praktisk refleksionsværktøj: Hvor står vi stærkt allerede, og hvor er der noget, vi med fordel kan løfte? Hvis et område scorer lavt, er det sjældent én person, der skal “fikse” det alene. Nogle handlinger ligger hos den enkelte, nogle i kollegagruppen og andre hos ledelsen eller organisationen. Pointen er at finde de steder, hvor man faktisk har mulighed for at påvirke noget.

1. Indflydelse

Mulighed for at påvirke eget arbejde

• Aftal større frihed til selv at prioritere rækkefølge og metode.
• Tag konkrete forslag med til leder eller teammøde om, hvordan opgaven kan løses bedre.

Inddragelse i beslutninger

• Spørg aktivt efter medarbejderperspektiver, før ændringer besluttes.
• Brug korte høringer eller teamdrøftelser ved ændringer, der påvirker hverdagen.

Frihed til at vælge metode og rækkefølge

• Aftal, hvilke dele af opgaven der er faste, og hvor der er fagligt råderum.
• Giv plads til individuelle arbejdsformer, når kvalitet og patientsikkerhed stadig er sikret.

Oplevelse af kontrol frem for afmagt

• Gør det tydeligt, hvad medarbejderen selv kan påvirke, og hvad der ikke kan ændres.
• Bryd store problemer ned i mindre dele, hvor der faktisk kan handles.

Lav indflydelse hænger blandt andet sammen med dårligere trivsel og højere risiko for langvarigt sygefravær. nfa.dk

2. Udviklingsmuligheder

Bruge sine kompetencer

• Fordel opgaver, så medarbejdernes faglige styrker bliver brugt.
• Skab mulighed for at bringe specialviden i spil på tværs af teamet.

Lære nyt og udvikle sig

• Prioritér sidemandsoplæring, sparring eller korte faglige læringsrum.
• Aftal konkrete udviklingsmål med medarbejderen.

Faglige udfordringer i passende niveau

• Sørg for, at opgaver hverken konstant er for lette eller uoverskueligt svære.
• Brug gradvis introduktion og støtte ved nye eller komplekse opgaver.

Oplevelse af progression

• Gør udvikling synlig: Hvad kan jeg nu, som jeg ikke kunne for seks måneder siden?
• Følg løbende op på læringsmål og nye ansvarsområder.

3. Rolleklarhed

Vide hvad der forventes

• Gør forventninger konkrete og tydelige.
• Afklar, hvad “godt nok” betyder i praksis.

Tydelige ansvarsområder

• Afklar hvem der ejer hvilke opgaver og beslutninger.
• Tag uklare grænseflader op, før de bliver til konflikter eller dobbeltarbejde.

Klare prioriteringer

• Aftal, hvad der kommer først, når alt ikke kan nås.
• Lad ledelsen tage ansvar for prioriteringen, når kravene overstiger tiden.

Vide hvad der er vigtigst, når alt ikke kan nås

• Lav fælles prioriteringsprincipper.
• Giv medarbejderne mandat til at nedprioritere mindre vigtige opgaver.

4. Godt samarbejde

Hjælpe og støtte hinanden

• Gør det legitimt at bede om hjælp tidligt.
• Aftal faste måder at signalere kapacitetsproblemer på.

Dele viden og ansvar

• Brug korte faglige briefinger og debriefinger.
• Del kritisk viden systematisk frem for at lade den være personafhængig.

Åben og respektfuld kommunikation

• Tal direkte med hinanden frem for om hinanden.
• Reagér hurtigt på hård tone, misforståelser eller konflikter.

Oplevelsen af: “Jeg står ikke alene”

• Skab faste makkerskaber eller kollegial sparring.
• Prioritér fælles opfølgning efter særligt belastende situationer.

5. Ledelseskvalitet

Klar retning og prioritering

• Kommunikér tydeligt, hvad der er vigtigst lige nu.
• Sørg for sammenhæng mellem krav, tid og ressourcer.

Synlig og tilgængelig ledelse

• Vær tilgængelig, når medarbejderne har brug for afklaring.
• Opsøg hverdagen frem for kun at møde medarbejderne i formelle samtaler.

Konstruktiv feedback og støtte

• Giv konkret feedback på både det, der fungerer, og det, der skal ændres.
• Spørg: “Hvad har du brug for fra mig for at kunne løse opgaven?”

Fokus på både opgave og trivsel

• Tal om belastning, før den udvikler sig til mistrivsel.
• Følg op på høje arbejdskrav og følelsesmæssigt krævende perioder.

6. Retfærdighed

Rimelig fordeling af opgaver

• Gør principperne for arbejdsfordeling tydelige.
• Justér, hvis de samme medarbejdere konsekvent får de tungeste opgaver.

Gennemsigtige beslutninger

• Forklar både beslutningen og begrundelsen bag den.
• Giv mulighed for spørgsmål og input, når beslutninger påvirker medarbejderne.

Respektfuld behandling

• Brug samme grundlæggende standard for kommunikation og behandling af alle.
• Tag oplevelser af forskelsbehandling alvorligt og undersøg dem konkret.

Oplevelse af fairness og ordentlighed

• Vær åben om kriterier for fx vagter, udviklingsmuligheder og ansvar.
• Sørg for, at konflikter håndteres konsekvent og sagligt.

7. Anerkendelse

Blive set og hørt

• Lyt aktivt til medarbejdernes erfaringer og faglige input.
• Følg op, når nogen rejser et problem eller kommer med et forslag.

Faglighed bliver værdsat

• Sæt ord på den faglige kvalitet, du ser hos andre.
• Brug medarbejdernes ekspertise aktivt i beslutninger.

Indsats bliver bemærket

• Anerkend også den usynlige indsats, ikke kun det store resultat.
• Giv konkret feedback på, hvad der faktisk gjorde en forskel.

Oplevelse af at ens arbejde betyder noget

• Kobl den enkelte opgave til den større mening og kerneopgaven.
• Del positive tilbagemeldinger og resultater med teamet.

De syv faktorer er ikke en facitliste, men de giver et godt sprog for at undersøge, hvad der allerede beskytter trivslen på en arbejdsplads, og hvor der er behov for at styrke rammerne. NFA fremhæver netop, at faktorerne både handler om organiseringen af arbejdet og om relationerne mellem medarbejdere og ledere. nfa.dk

En enkel måde at arbejde videre med listen på er at vælge én faktor ad gangen og spørge: Hvad fungerer allerede? Hvad belaster os? Og hvad er én konkret ændring, vi kan afprøve i den kommende uge?

VÆRKTØJ #1

Modellen af Verden – vi oplever ikke nødvendigvis det samme

Vi møder ikke verden helt neutralt. Det, der sker omkring os, bliver fortolket gennem alt det, vi allerede har med os: vores erfaringer, værdier, relationer, succeser, nederlag, vaner og tidligere oplevelser.

Derfor kan to mennesker stå i præcis den samme situation og opleve den vidt forskelligt.

Den ene hører kritik. Den anden hører hjælp.
Den ene mærker pres. Den anden mærker motivation.
Den ene bliver utryg ved en forandring. Den anden bliver nysgerrig.

Det betyder ikke, at den ene har ret, og den anden tager fejl. Det betyder, at vi reagerer ud fra hver vores model af verden.

Som værktøj hjælper modellen os med at huske, at andre mennesker ikke nødvendigvis tænker, føler eller reagerer som os. Når vi er pressede, kan vi let komme til at tolke andres adfærd hurtigt og negativt: “Hun er ligeglad”, “Han modarbejder mig” eller “De forstår ingenting.” Men måske ser den anden situationen gennem et helt andet erfaringsfilter.

Derfor kan det være nyttigt at stoppe op og spørge:

• Hvad kunne den anden mon opleve lige nu?
• Hvilke erfaringer kan ligge bag reaktionen?
• Er min fortolkning den eneste mulige?
• Hvad sker der, hvis jeg spørger i stedet for at antage?

Respekt handler ikke om, at vi skal være enige om alting. Det handler om at anerkende, at mennesker kan opleve den samme virkelighed forskelligt.

Jo bedre vi bliver til at være nysgerrige på hinandens perspektiver, desto mindre energi bruger vi på misforståelser, irritation og unødige konflikter.

Vi reagerer ikke kun på det, der sker. Vi reagerer på den betydning, det får i vores egen model af verden.

VÆRKTØJ #2

Alarm-sprog – Når hjernen skruer op for presset.

Når vi har travlt gennem længere tid, begynder det ofte at kunne høres i sproget. Vi siger ting som: “Det vælter ind”, “Jeg kan slet ikke nå det”, “Det er helt umuligt i dag” eller “Vi drukner”. Den slags udsagn kan være helt forståelige reaktioner på en presset situation. Men de kan også blive det, vi kan kalde alarm-sprog.

Alarm-sprog opstår, når vores måde at tale om travlhed på begynder at signalere fare, afmagt eller manglende kontrol. Sproget afspejler altså ikke kun vores tilstand – det kan også være med til at forstærke den. Når vi gentager katastrofeprægede formuleringer, holder vi vores egen opmærksomhed fast på det, der ikke fungerer, og vi kan samtidig påvirke stemningen omkring os. Det kan skabe en kollektiv oplevelse af, at situationen er mere kaotisk og uoverskuelig, end den måske objektivt er.

Derfor er alarm-sprog ikke noget, vi skal skamme os over. Det er snarere et signal, vi skal lægge mærke til. Når sproget bliver mere dramatisk, absolut eller håbløst, kan det være et tegn på, at vi selv – eller en kollega – er begyndt at bevæge os fra travlhed mod mental overbelastning.

Det kan blandt andet høres i ord som: altid, aldrig, umuligt, kaos, jeg kan ikke mere, vi når det aldrig. Jo mere sort-hvidt sproget bliver, desto større grund er der til at stoppe op og undersøge, hvad der egentlig foregår.

Når vi hører alarm-sprog hos hinanden, behøver vi ikke korrigere eller afvise følelsen. Tværtimod. Vi kan hjælpe ved at skabe ro og nysgerrighed:

• “Hvad er det konkret, der presser lige nu?”
• “Hvad er vigtigst at få løst først?”
• “Er der noget, vi kan tage fra dig?”
• “Hvad ved vi faktisk – og hvad føles bare sådan lige nu?”

Det sidste spørgsmål er vigtigt. For alarm-sprog opstår ofte i spændingsfeltet mellem følelse og fakta.

Derfor er næste værktøj netop at lære at adskille de to. Følelsen kan være fuldstændig reel – men det betyder ikke nødvendigvis, at vores fortolkning af situationen er præcis. Når vi kan skelne mellem det, vi føler, og det, vi faktisk ved, får vi bedre mulighed for at reagere hensigtsmæssigt i stedet for blot at reagere automatisk.

VÆRKTØJ #3

Fakta og følelser – reagerer du på det, der sker, eller på det, du tror, der sker?

Når vi er pressede, bliver vi mere tilbøjelige til at reagere hurtigt og følelsesmæssigt. Det betyder, at vi lettere kan komme til at blande det, der faktisk sker, sammen med den betydning, vi selv tillægger det.

En kollega svarer kort.
Fakta er, at svaret var kort.
Følelsen kan være: “Hun er irriteret på mig.”

En leder siger: “Kan du lige komme ind til mig senere?”
Fakta er, at lederen vil tale med dig.
Følelsen kan være: “Jeg har gjort noget forkert.”

Problemet er ikke følelsen i sig selv. Følelser er virkelige og vigtige signaler. Problemet opstår, når vi begynder at behandle vores fortolkning som et faktum.

Når vi er stressede, sker det lettere. Hjernen er mere på vagt, og vi kan komme til at læse tvetydige situationer i en mere negativ retning. Så bruger vi mental energi på bekymring, irritation, forsvar eller konflikter, som måske bygger på noget, vi endnu ikke ved, om er sandt.

Det er derfor en vigtig del af selvledelse at skabe et lille mellemrum mellem oplevelse og reaktion. Artiklen om fakta og følelser beskriver netop værdien af at bremse den umiddelbare følelsesreaktion og vælge en mere hensigtsmæssig respons.

En enkel måde at gøre det på er at spørge:

• Hvad skete der helt konkret?
• Hvad føler jeg lige nu?
• Hvad er min fortolkning af situationen?
• Hvad ved jeg faktisk – og hvad gætter jeg på?
• Er der en anden mulig forklaring?

Det betyder ikke, at du skal ignorere dine følelser. Tværtimod. Følelser skal registreres, men de behøver ikke få lov til automatisk at bestemme din konklusion eller din handling.

En god huskeregel er:

Det er sandt, at du føler det. Men er det, du føler, også sandt?

Når vi bliver bedre til at skelne mellem fakta, fortolkning og følelse, reducerer vi risikoen for at bruge energi på misforståelser og unødvendige negative reaktioner. Samtidig skaber vi mere plads til den langsomme, reflekterede tænkning.

Det er netop dér, vi går fra at reagere automatisk til at agere bevidst.

VÆRKTØJ #4

Mentaltræning – flere mentale ressourcer

Vi kan ikke fjerne travlhed, krav eller svære perioder fra vores liv. Men vi kan træne den måde, vi møder dem på.

Det er grundtanken i mit mentaltræning, som du her får i en light-udgave

Når vi bliver pressede, søger hjernen lettere efter problemer, fare og tegn på, at noget er galt. Amygdala bliver mere opmærksom, tankerne kan blive mere negative og automatiske, og det bliver sværere at bevare overblik, perspektiv og adgang til den langsomme, reflekterede tænkning.

Mentaltræning handler derfor ikke om at lære at ignorere problemer eller tænke positivt om alt. Det handler om at træne de mentale processer, vi gerne vil have bedre adgang til – også når vi bliver pressede.

Vi kan træne vores opmærksomhed. Vi kan blive bedre til at opdage automatiske tanker. Vi kan øve os i at flytte fokus mod det, vi faktisk kan påvirke. Og vi kan bevidst skabe flere oplevelser af glæde, ro, håb, mestring, taknemmelighed, mening og gode relationer.

På den måde bygger vi gradvist et større mentalt repertoire op.

Det gør ikke nødvendigvis hverdagen mindre travl. Men det kan give os flere ressourcer at møde travlheden med.

Positive følelser bygger ressourcer

Den amerikanske psykolog Barbara Fredrickson beskriver i sin forskning, hvordan positive følelser kan have en særlig funktion.

Når vi oplever pres eller fare, bliver vores opmærksomhed typisk smallere. Hjernen fokuserer på det, der skal løses her og nu.

Positive følelser kan have den modsatte effekt. De kan udvide vores opmærksomhed og vores repertoire af mulige tanker og handlinger. Når vi eksempelvis oplever glæde, interesse, håb, ro eller inspiration, bliver vi ofte mere åbne, nysgerrige, fleksible og tilbøjelige til at få øje på flere muligheder.

Og når sådanne oplevelser gentages over tid, kan de være med til at opbygge ressourcer: stærkere relationer, større problemløsningsevne, større oplevelse af mestring og flere erfaringer med, at vi kan håndtere det, livet bringer.

Det er en vigtig inspiration i mentaltræningen.

Men der ligger samtidig en ekstra pointe i dette forløb:

Det gode liv kommer ikke nødvendigvis af sig selv.

Hvis vi kun venter på, at glæde, ro, mening, håb og gode relationer tilfældigvis dukker op, overlader vi en stor del af vores trivsel til omstændighederne. Derfor indeholder mentaltræningen også konkrete handlinger, der bevidst fremkalder nogle af de oplevelser og følelser, vi ønsker mere af.

Vi træner altså ikke kun i at lægge mærke til det gode. Vi træner også i at skabe mere af det.

PLUS-metoden – små øvelser, der gentages

Mentaltræningen er bygget op omkring enkle øvelser, der gentages over tid. Pointen er ikke, at den enkelte øvelse i sig selv skal ændre dit liv. Effekten ligger i gentagelsen: at du igen og igen retter din opmærksomhed, træffer bevidste valg og skaber erfaringer, som styrker de mentale spor, du gerne vil have lettere adgang til.

Køb dig en notesbog, og skriv tingene ned. Det gør en forskel at det, du tænker, kommer en tur fra hjernen gennem musklerne til papiret foran dig. Du synliggør din træning. 

1. SMIT – Single Most Important Thing
   Hvad er det vigtigste, du gerne vil lykkes med i dag? Når vi har travlt, kan alt hurtigt føles lige vigtigt. SMIT træner evnen til at prioritere og skabe retning. Det giver en oplevelse af bevidst valg frem for blot at reagere på det næste, der lander på bordet. Det kan være en konkret opgave, men også en intention: I dag vil jeg bevare roen i en vanskelig samtale.
   
2. Ta-da-listen – se det, du faktisk får gjort
   Mange bruger dagen på en to-do-liste, der fortæller dem alt det, de endnu ikke har nået. Ta-da-listen er lidt anderledes. Her registrerer du det, du faktisk har gjort, løst eller flyttet. Øvelsen træner opmærksomheden på fremdrift og mestring og kan være en modvægt til følelsen af aldrig at gøre nok. På de dårlige dage er det også helt okay at snyde. Du må gerne skrive tre nemme ting på listen, og sætte flueben ved dem, når de er løst. Det vigtigste er, at du gør det synligt, at du har gjort noget – og så udløser det lille “flueben” en skøn følelse i hjernen.
3. Noget godt for dig – skab en positiv oplevelse med vilje
   Hver dag gør du bevidst noget, der er godt for dig. Det behøver ikke være stort. En pause uden telefon, en gåtur, musik, bevægelse, kaffe i solen, et bad eller ti minutters ro kan være nok. Pointen er, at egen trivsel ikke kun skal være noget, der får plads, når alle andre opgaver er løst. Du træner i aktivt at skabe restitution og positive følelser.
4. Noget godt for et andet menneske – byg relationer og mening
   Gør bevidst noget godt for et andet menneske. Hjælp en kollega, send en venlig besked, giv en oprigtig anerkendelse eller spørg nogen, hvordan de egentlig har det. Øvelsen styrker relationer, følelsen af samhørighed og oplevelsen af at kunne bidrage positivt til andre menneskers liv.
   
5. TAK – tre konkrete gode øjeblikke
   Dagen afsluttes med at finde tre ting, du er taknemmelig for eller glad for fra dagen. De skal helst være konkrete: en samtale, der gik godt, en kollega, der hjalp, solen på vej hjem eller noget, du selv lykkedes med. Øvelsen træner hjernen i ikke kun at registrere problemerne, men også de oplevelser, der gav noget positivt. Over tid bliver det lettere at få øje på dem.

Det handler ikke om at blive positiv – men om at blive mere fleksibel

Mentaltræning skal ikke gøre os blinde for problemer.

Hvis arbejdsmængden er urimelig, skal den håndteres. Hvis noget er uretfærdigt, skal det adresseres. Og hvis kroppen viser tegn på alvorlig belastning, skal vi lytte til den.

Målet er noget andet.

Målet er, at presset ikke automatisk skal have monopol på vores opmærksomhed.

Gennem mentaltræning øver vi os i at skabe et større mentalt spillerum mellem det, der sker, og den måde vi vælger at møde det på.

Vi kan ikke altid vælge vores første tanke eller følelse.

Men vi kan træne vores evne til at vælge den næste.

Og jo flere erfaringer vi opbygger med mestring, ro, positive følelser, gode relationer og bevidste valg, desto flere mentale ressourcer har vi at trække på, når hverdagen igen bliver travl.